Billedbehandling

Ofte kan der spares utallige timer og mange penge ved at bruge lidt ekstra på fotografering og billedbehandling. Det kan godt være det ser umuligt ud, men

det umulige klarer jeg i photoshop. Mirakler tager lidt længere tid.

Photoshop er fotografens bedste ven, og dermed også kundens rigtig gode ven. Når der tales om billedmanipulation, tænkes der ofte på ting der flyver eller er umulige at konstruere i virkeligheden. Det er også virkeligt sjovt at lave, og kan give nogen meget opsigtsvækkende billeder. Men ofte er god billedmanipulation noget ingen lægger mærke til. Stramme grafiske deadlines, produkter der skal fabrikeres i Kina og lange produktions- og transporttider er en meget besværlig kombination. Og her kan digital billedbehandling være en kæmpe besparelse.

Se eksempler herunder, hvordan andre kunder har haft gavn af digital billedbehandling.
få et tilbud på billedbehandling

Menu/Scandinavian living

Billebehandling

Menu er en designvirksomhed, der hele tiden lancerer nye produkter og nye versioner af gamle produkter. Problemet for Menu er at der sjældent er de rigtige fotoprøver, når de skal bruges til fotografering. Men stramme produktionsplaner gør at der skal bruges billeder alligevel.

Løsningen blev at fotografere de prototyper eller produkter der lignede bedst, og så redigere og kopiere dem i photoshop. Eksemplet herover viser 2 forskellige peberkværne, der kun fandtes i en uaktuel farve, men der skulle bruges 4 nye farver, og der skulle laves en gruppe opstilling med flere kværne.

 

Se flere eksempler på produktfotografi

Rotpunkt


Køkkenfirmaet Rotpunkt ønskede at vise nogen af deres udstillingskøkkener, men ville gerne have det til at se knap så udstillingsagtigt ud. Køkkenerne var flotte, men der var mange detaljer der afslørede at det ikke var et hjem.

Løsningen blev at fotografere opstillingen i den mest optimale vinkel, og så lukke hullet i væggen til venstre, fjerne skærm og bord i rummet for enden og radiator og lampeskinne under loftet.

 

Se flere eksempler på arkitekturfotografi

Michael Deutsch

portræt billedbehandling

Et billede af tryllekunstner og udbryderkonge Michael Deutsch, hængende i fødderne fra en kran på Nyhavn. Det lyder besværligt og meget dyrt. Heldigvis kan alle delene skydes hver for sig, og sættes sammen i photoshop.

Michael Deutsch kom ind på mit studio og blev fotograferet iført spændetrøje. Kranen arbejdede på en byggeplads, hvor jeg fik lov at tage et billede af den, og skuddet fra Nyhavn blev til på en dejlig sommerdag.

Efter et par timer i photoshop, så det ud som om det virkelig var sket.

Få et tilbud på at komme op at flyve


Unidrain…

…er et firma der laver high-end badeværelses tilbehør. De skulle bruge et forsidebillede til en arkitektbog, hvor to af deres vigtigste produkter skulle afbildes på en lækker måde, der afspejler det de er beregnet til.

Vand var et naturligt valg, og efter utallige forsøg med opstillinger hvor vandkanden blev flittigt brugt og klodser smidt i vandspande for at få det rigtige sprøjt, kunne der sammensættes et billede med den helt rigtige effekt.

Se flere eksempler på produktfotos


Klar til at få lavet noget billedbehandling? Gør som alle de andre  få et tilbud