Privatlivspolitik

HVEM ER JEG?

Mit navn er Peter M. Madsen. Jeg er reklamefotograf og driver webstedet https://petermmadsen.dk udelukkende med det formål at vise mine billeder og forhåbentligt komme i dialog med interesserede kunder. Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at tage fat i mig via min kontaktside.

HVILKE PERSONLIGE DATA JEG INDSAMLER OG HVORFOR JEG INDSAMLER DET?

Det er ikke muligt at oprette sig som bruger, lægge kommentarer, tilmelde sig nyhedsmails eller uploade noget som helst på hjemmesiden. Derfor bliver der heller ikke indsamlet data ad den vej,

Den eneste mulighed for at efterlade data er ved at benytte kontaktformularen. For at sådan en fungerer, er det i, sagens natur, nødvendigt at opgive et minimum af kontaktinformationer (navn, mailadresse og/eller telefonnummer). Disse informationer gemmer jeg, for at komme i kontakt med dem der henvender sig. Ligesom jeg også håber på, at kontakten ender med et samarbejde, der resulterer i at jeg kan skrive en regning. I sidst nævnte tilfælde er jeg forpligtet til at gemme kontaktinformationerne i fakturaen.

SLETNING AF DATA

Hvis du af en eller anden årsag ikke ønsker at jeg gemmer dine infos, er du velkommen til at kontakte mig. så sletter jeg alt hvad jeg ved om dig (forudsat at det ikke er en faktura, som jeg er forpligtet til at gemme). Jeg kommer aldrig (uden dit samtykke) til at videregive dine informationer til trediepart. Jeg vil heller ikke bruge dine data til markedsføring.

COOKIES

Grundet sidens opbygning, bliver der ikke placeret cookies, så det burde ikke være et problem.

ANSVARSFRASKRIVELSE

Jeg kan garantere for at jeg ikke har onde hensigter, med noget af det der er her på siden. Hvis der alligevel er nogen der kommer til skade, fralægger jeg mig ethvert ansvar, og understreger at al surfing, foregår på eget ansvar. Jeg håber ikke det bliver aktuelt. Kig dig omkring, nyd billederne og tag fat i mig hvis du vil vide mere, eller have lavet noget lækkert professionelt fotografi. Og sidst, men ikke mindst:

BE CAREFUL, IT’S DANGEROUS OUT THERE!