Produktfotografi dækker over mange ting. Fra packshots der registrerer emnet, så det præsenterer sig enkelt og kraftfuldt på en hjemmeside. til avanceret produktfotografi hvor billedet udover at præsentere produktet også fortæller en historie. Mange gange kan det være den ekstra indsats, der får billedet til at skille sig ud, og afgøre om der bliver et salg, eller om kunden klikker videre.
Avanceret billedbehandling…
…kombineret med produktfotografi kan også være en kæmpe besparelse for marketing budgettet. Jeg fotograferer mange produkter, der ikke er færdigudviklede, men stramme produktionsplaner gør at der skal bruges et billede, før der kan fremstilles en bedre prototype. Det betyder hurtigere arbejdsgange uden det bliver dyrere, tværtimod.
Mulighederne er mange, og fantasien sætter ingen grænser…
Testfotografering
Ofte skal produkterne bare fotograferes, så de præsenterer sig så godt som muligt. Men nogle gange kan der være brug for lidt ekstra, en forside til et katalog for eksempel, hvor der skal formidles en stemning. Det kan nogle gange være svært helt at forestille sig, hvordan det kan tage sig ud.
Derfor laver jeg gerne en testfotografering, hvor der bliver skruet lidt på effektknappen. Det behøves ikke at være stort og flyvende. Nogle gange kan en anden baggrund og spændende lys gøre den store forskel.